Wauw for en imponerende udsigt - kunne være din første tanke, når du besøger Mellemkæret 1… Efterfulgt af - hold da op for et hyggeligt sommerhus…
Her, på toppen af Nordsjælland og ikke mindst på toppen af Vejby Strands kuperede landskab, er her nu mulighed for at få den skønneste fritidsbolig, der kombinerer den hyggelige og intime sommerhusoplevelse med muligheden for god plads til overnattende gæster og familie. Fra husets store, højtliggende terrasseanlæg er der den mest betagende udsigt over det bølgende landskab, hvilket giver en helt exceptionel følelse af højt til loftet.
Huset er gennemgribende renoveret, så det fremstår som nyt, men samtidig med den helt autentiske sommerhusstemning. Store vinduespartier og ovenlys giver et skønt lysindfald og lader den omgivende natur vælte ind i huset.
Kom og besøg denne fantastiske perle allerede i dag!
I fredeligt, lukket vejområde ca. 700 m fra stranden ligger dette charmerende, stråtækte fritidshus. Den stemningsfulde ejendom har et indbydende interiør med bl.a. flot køkken. Haven er smukt beplantet, skråner let mod vest og kan nydes fra stort terrasseanlæg.